Fra værst til bedst: Star Wars

Billede kilde: © Disney, All Rights Reserved, Disney Entertainment

Star Wars franchisen stammer helt tilbage fra 1977 og er blevet kaldt det største filmunivers nogensinde. Franchisen har nogle af de mest dedikeret fans. Og det er måske også netop derfor at filmene ikke alene sælger på biografbilletter og plakater, men også på spil og merchandise. Personligt har det taget mig længe at få set filmene. Jeg har uden tvivl en anden holdning filmene end mange af jer hardcore fans. Her er mit bud på en rangerering af de 6 originale Star Wars film.

6. Attack Of The Clones (II) (2002)

“Attack of the clones” har ligesom de tre andre prequels en uhyggelig dårlig CGI og det er naturligvis, fordi den er så forældet, at man som ny-seer bemærker den. Men tager man fat i en film, som “Terminator” fra 1984, som ligeledes bruger meget CGI, så vil man kunne se hvor meget bedre det kan gøres.. også dengang.

Plottet i filmen bliver trukket utroligt langt ud, hvilket gør filmen en smule kedelig og langtrukkent. Kærlighedshistorien mellem Anakin og Padmé bliver desværre intetsigende og  ikke så betydningsfuld, som den kunne have været. 

Dette er ærgerligt, da den faktisk gemmer på et ret fedt plottwist – Anakins dystre nedslagtning af sandfolk efter morens død.

Filmen gemmer også på en del flotte og velkonstrueret lyssværds scener.

5. Revenge Of The Sith (III)  (2005)

Historien bag opstandelse af Darth Vader kommer endelig til sin vejs ende. Anakin Skywalker bliver med sine ellers gode intentioner, en del af den mørke side. Historien er spændende og fantasien fejler intet – dog bliver den trukket for langt ud. 

Af alle tre prequels må dette være den mest dystre og grufulde. Anakin der myrder børn og kejserens iværksættelse af “Order 66” er alt sammen med til at gøre filmen brutal.

Detaljerne og side historierne, som er gemt i den laaaange film, går desværre tabt i de mange effekter og når aldrig op til overfladen. Heldigvis slutter filmen af med en fed scene, der efterlader seerne med en gejst.

4. Return Of The Jedi (VI) (1983)

Den sidste film i den oprindelige trilogi “Return of the Jedi” bruger mange af de samme virkemidler, som de to tidligere kapitler – et klogt træk, som giver noget godt til filmen. Nogle af filmens andre valg, som med højest sandsynlighed er truffet for at gøre filmen mere børnevenlig, klæder desværre ikke franchisen. En af disse ting er eksempelvis ørkenfolket, de såkaldte “Tusken Raiders” som er små mystiske væsner (spilles desuden også af børn) 

Heldigvis bliver opgøret mellem Darth Vader, kejseren og Luke Skywalker ganske underholdende og lander som filmens højdepunkt. 

3.The Phantom Menace (I) (1999)

Mange anmeldere sætter denne film, som den dårligste i Star Wars universet. Jeg er dog uenig, måske fordi det var den første af filmene jeg rigtigt så.

Jeg er helt enig i at Jar Jar Bink er utrolig irriterende og at filmen ville være langt nemmere at komme igennem uden hans irriterende fedtmule lyde. Men når det så er sagt, så har denne film et hav af genkendelige skuespillere, man er nysgerrig på hvordan “det hele” startet og vigtigst af alt, der er ikke ligeså mange sidehistorier og detaljer man skal følge med i. Altså her har vi en film med en simpel historie pakket ind i et kreativt og visuelt flot univers.

2. The Empire Strikes Back (V) (1980)

“The Empire Strikes Back” er en af de måske bedste forsættelser på film, fordi den netop forsætter i samme stil som den første. Dog en tand mørkere, men kun for filmens bedste.  Det er en enormt emotionel og intens filmoplevelse, hvis man altså har set filmen i kronologisk rækkefølge og uden at se spoilers (Hvilket i dag kan være svært)

En ting der særligt bemærkes er at filmens budget er fordoblet siden “A New Hope” , som fik kæmpe succes.  Special effects og CGI er forbedret væsentligt og også makeup og kostume afdelingen har slået sig mere løs. 

Men det der i sandhed gør filmen til noget særligt er dens enorme plottwist, som ændre hele franchisen. Da Darth Vader møder Luke Skywalker og siger replikken “ I am your father”.  

1. A New Hope (IV) (1977)

I 1977 udkommer filmen “Star Wars: A New Hope” – den første produceret Star Wars film. Filmen var banebrydende for sin tid, med vilde effekter og en handlestærk kvinde. Den kække Han Solo, onde Dart Vader og unge charmerende Luke Skywalker er alle karakterer der er med til at styrke filmens univers. Det kan dog være svært at nå helt ind på karakterende i “A New Hope”, måske pga. den utroligt langsomme klippe-og fortælle tempoet i forholdet til hvordan man i dag fortæller historier på film. Den emotionelle side af franchisen kommer altså først med i efterfølgeren. 

Filmen fortjener dog stadig titlen som “Den bedste Star Wars film”  for dens banebrydende teknologi, interessante karakterer og for en god “introduktion” af film universet.