The Dark Knight

The Dark Knight

4 ud af 5 stjerner

2008

Instruktør: Christopher Nolan

Historie af: Christopher Nolan, David S. Goyer, Bob Kane

Skuespillere: Christian Bale, Michael Caine, Heath Ledger, Morgan Freeman


Resume

I denne fortsættelse af “Batman Begins” har Batman endelig fået luget ud i forbryderne i Gotham City og er nu kendt blandt hele byens borgere og politi, men ikke alle ser ham som en helt. Da en farlig galning, ved navn “Joker” dukker op og skaber kaos og frygt i byen, må Batman igen tage kappen på og bevise sit værd overfor byens borgere. Men jokeren har ingen planer om at gøre det let for Batman.


“The Dark Knight” fastholder seerens interesse fra start til slut. Filmens plot er velfungerende og spændende. Filmen har et imponerende og gennemarbejdet persongalleri. “The Dark Knight” indeholder blandt andet to af de mest prominente skurke i hele Batman-serien. “Joker” spillet af Heath Ledger og “Two-face” spillet af Aaron Eckhart. 


The Joker

Heath Ledger giver den måske bedste “Joker” performance på film. Og nej, jeg har ikke glemt Joaquin Phoenixs fortræffelige udgave af Joker. Men man må ikke glemme at Heath Ledger ganske enkelt giver et nyt liv til karakteren. Vi er som seer ikke et sekund i tvivl om hvor mørk og sindssyg jokeren er. Han fremstår i denne film, som en af de skurke, der intet motiv behøver, for hans kriminelle handlinger. Som seer mangler jeg ingen baggrundshistorie fra jokeren, for jeg ved præcist hvem han er.

Joaquin Phoenix , giver os i “Joker” derimod en baggrundshistorie, samt et svar på hvorfor han er den han er og et motiv for hans gerninger. En meget anderledes udgave af jokeren og en film fortælling der helt sikkert har været længe ventede af mange fans.

De to film og udgaver af Joker er meget forskellige og derfor er det svært at bedømme, hvilken skuespiller der spiller rollen bedst. 


Præsentation af Joker

I “The Dark Knight” introduceres vi elegant for jokeren. Nogen vil mene, at den første scene i filmen, hvor jokeren sammen med sine følgere røver en bank er introduktionen til karakteren. Jeg vil dog sige, at det først er, da han bryder ind i et møde med en flok kriminelle. Her viser han de kriminelle og os seere, hvor frygtløs og ligeglad han er via. et simpelt “trylletrick”. Og ikke nok med det, bliver vi også præsenteret for jokerens sindssyge tankegang og hans egentlige mål i filmen. At slå Batman ihjel. Dog vil han først knække ham og hans regler. For hvor jokeren er ligeglad og slår ihjel, som det passer ham, skåner Batman altid skurkenes liv.

SPOILER ALERT

“Why so serious?”

En ikonsik replik der på en sætning viser jokeren sande jeg frem.

I løbet af filmen får vi fortalt forskellige historier bag jokerens ar. Et creepy touch der fortæller os, at han elsker at skræmme folk og se deres reaktioner på hans forrykte tankegang. Disse historier underbygger endnu engang teorien om, hvor ligeglad han er med alt og alle. 

Om det i sidste ende lykkedes jokeren at tilintetgøre Batman kan diskuteres. Selvom jokeren ikke slår Batman ihjel, så dør en del af ham alligevel, da han mister sin elskede og han i slutningen må redde Gothams tro på det gode, ved at gøre sig selv til fjenden. Desvære nåede Heath Ledger aldrig at se verdens reaktion på filmen. Han døde af en overdosis kort før optagelserne på filmen sluttede. 


“The White Knight”

Harvey Dent, også kendt som “The White Knight” eller senere hen “Two-face” er en realistisk og udførlig karakter. Aaron Eckhart spiller rollen ualmindeligt godt. Hans udvikling gennem filmen virker særdeles troværdig. I en af filmens tidlige scener påstår han:

“You either die a hero or live long enough to see yourself turn into the villian” 

Og det er lige nøjagtigt det der sker med ham selv. Han starter ud med at være Gothams håb, “The White Knight”, men ender ud med at blive “Two-face” en af de mest mindeværdige skurke i universet. “Two-face” makeuppen er så gennemført, at man ingen spørgsmålstegn stiller ved hans overlevelse af branden. 


“The Dark Knight” er en helt igennem gennemført film, baseret på tegneserierne om Batman. Nolan brødrenes arbejde med manuskriptet og instruktionen af filmen er en stor del af det, der gør den til det mesterværk den er. Det er en af de eneste superhelte film, der føltes realistisk hele vejen igennem. Batmans problematikker er menneskelige (trekantsdrama med Rachel Ward og Harvey Dent), Nolan er ikke bange for at slå de store karakterer ihjel, og den sideløbende fortælling med politiets arbejde gør tilsammen, at filmen føltes troværdig og realistisk. 


Filmfotografi

Filmens billeder og farver er smukke. En blå undertone gemmer sig bag samtlige billeder af Batman. Den blå farve symbolisere stabilitet, ro og tillid. Hvor imod den grønne farve, der befinder sig i mange af scenerne med jokeren, kan symbolisere grådighed, misundelse og lidelse. Farverne bliver en slags metafor for Batman og jokerens personlighedstyper. Belysningen er dramatisk og giver billederne en dybde. Herunder har jeg udvalgt to af mine yndlings billeder fra filmen.

  • Billede illustration mangler midlertidigt

En anbefalelsesværdig film

“The Dark Knight” er en af mine abseloutte yndlings superhelte film. Den skiller sig ud fra de fleste andre i samme genre med dens realistiske karakterer, plot og setting. Filmens persongalleri er udførligt og deres replikker er meget flot gennemført. Filmfotografien er bemærkelsesværdig med den flotte lysføring og de smukke blå og grønlige undertoner. “The Dark Knight” er en spændende og anbefalelsesværdig film.

3 tanker om “The Dark Knight”

  1. Pingback: 5. Uforudsigelige og fortryllende film af Christopher Nolan film – Filmbucketlist

  2. Virkelig spændende læsning! Når man har set nogle af filmene er det fedt at se en andens synspunkt på tingene, og samtidigt få inspiration til hvad man ellers kunne se indenfor samme område. Er selv kæmpe stor fan af Batman og Christopher Nolan!

    1. Dejligt at høre! Kom endelig med forslag til genre, instruktør, skuespiller eller andet som tema til en ny bucketlist. Du kan sende mig en besked i kontaktformularen 🙂

Skriv et svar