Shawshank Redemption

Shawshank Redemption

5 ud af 5 stjerner

Instruktør: Frank Darabont

Medvirkende: Morgan Freeman, Tim Robbins, Clancy Brown, Bob Gunton

Genre: Drama, fængsel

Spilletid: 2t 22min


Resume

Bankmanden Andy Dufresne bliver anklaget for drab og idømmes livsvarigt fængsel. Hans første tid i fængslet er et mareridt, men som tiden går lærer Andy at være i det brutale miljø. Han bliver venner med “Red”, som er kendt i fængslet, som ham der kan skaffe ting udefra. Andy finder en smart måde at stige i status på via. hans evner som bankman. Han udnytter sin status til at tilføre et snert af menneskelighed til fængselslivet bl.a. ved at spille musik, åbne et bibliotek og skaffe kolde øl til hans venner. 

Mange har før mig skrevet om denne film og med god grund til det. “Shawshank Redemption” eller på dansk, meget afslørende “En verden udenfor” er dømt blandt millioner af mennesker til at være en af de bedste og måske ovenikøbet den bedste film, der nogensinde er lavet. Det kan jeg sagtens forstå. Selvom det ikke er min all time favorite film, så ligger den bestemt stadig højt på listen. Kamerabevægelserne, soundtracket, klipningen, replikkerne, skuespillet og ikke mindst symbolikken i denne film, går alt sammen op i en højere enhed. Mesterfotografen Roger Deakins bruger elegante og levende bevægelser til at fortælle denne historie og musikken understøtter disse til perfektion. 


Filmens karakterer

Vi møder Andy Dufresne, som har nægtet sig skyldig, men stadig er havnet i fængslet. På de nye indsattes første dag, er det tradition at de andre indsatte, vædder om hvem der først bryder sammen, flere har deres penge på Andy. En overvægtig mand, der savner sin mor bryder dog hurtigst sammen. Fangerne driller de nye indsatte og fangevogterne gør bestemt heller ikke første dag nem. Alligevel holder Andy sit pokerface og fremstår atter iskold. Det er måske netop dette der gør, at “Red” får øje på ham. De to får et ubrydeligt venskab og samarbejde i fængslet. Både Tim Robbins som Andy Dufresne og Morgan Freeman som “Red” spiller mageløst. 


“Hope is a dangerous thing. Hope can drive a man insane.”


“Shawshank Redemption”

Hele filmen igennem er der en mystik over Andy Dufresne. Vi får små hints til hvad hans planer er, men filmens slutning kommer alligevel som en overraskelse. “Shawshank Redemption” er ikke bare endnu en fortælling om livet i fængslet. Det er en fortælling om det minisamfund fangerene har skabt, præget af fangevogterne og fængselsinspektørens umenneskelige behandlinger. Men det er vigtigst af alt en historie om aldrig at opgive håbet, lige meget hvor mørkt det kan se ud. “Shawshank Redemption” er en af Stephen Kings mest velskrevet og bedste bøger. Jeg tildeler filmen 5 ud af 5 stjerner.

1 tanke om “Shawshank Redemption”

  1. Pingback: De 20 bedste film baseret på bøger

Skriv et svar