Scream

 Scream

    3 ud af 5 Stjerner

 1996

    Instruktør: Wes Craven

      Manuskript: Kevin Williamson

       Skuespillere: Drew Barrymore, Courteney Cox, Neve Campbell, Skeet Ulrich, David Arquette.


Resume

“Scream” er fortællingen om teenageren Sidney Prescott, som bor i Woodsboro med hendes far. Et år efter mordet på Sydneys mor, dukker en ny morder op og jagter Sidney og hendes venner. 


En storslået åbningsscene

Sort skærm. En telefon ringer. 

Hvide store blokbogstaver kommer til syne på skærmen og danner filmens titel “SCREAM”.  De hvide bogstaver skifter til en blodig rød farve og skrig erstatter telefonens kimen.  Filmens første frame passer til lyden fra titelsekvensen, det er en telefon. Noget tyder på at vi, som seer snart vil genhøre skrig og rædsel, men denne gang vil det være noget blodigere.En særdeles mystisk telefonsamtale starter, da en ung Drew Barrymore, i rollen som Casey Becker samler telefonen op og svarer. En mørk og creepy stemme svarer igen. 

Den anonyme karakter bag opkaldet spørger gentagne gange ind til hvem han har fået fat i og da Casey ikke længere ser en grund til at snakke med den tilsyneladende forvirrede person, ligger hun på. Der går ikke længe før telefonen igen ringer. I telefonen modtager Casey en undskyld for, at manden har ringet forkert, men hun undre sig over hvorfor han ringer tilbage for blot at undskylde det forrige opkald. Dette frame er desuden optaget på skrå, så billedet får kælkede linjer og gør os seere utrygge ved situationen. Casey ligger igen røret på. Det skulle hun ikke have gjort. 

Allerede 1:30 minut inde i filmen er man fanget af Scream universet. Jeg synes at filmens åbningsscene indeholder alle de ting en gyserfilm skal. Den er fængende, uhyggelig, klam og overraskende. Åbningsscenen udvikler sig og vi bliver præsenteret for filmens skurk og vedkommendes måde at lege med sit offer på. 

I åbningsscenen giver Ghostface, Casey Becker chancen for at overleve, hvis blot hun svarer rigtigt på et spørgsmål der omhandler gyserfilm. Ghostface er gyser nørd og stiller disse spørgsmål til alle sine ofre. Gyserfilm fans derhjemme vil sidde og føler sig sikre på selv at ville overleve i den givne situation. Vi fans får dog ikke lov at føle os sikre ret længe, for da vi i åbningsscenen til den første Scream film møder Casey Becker, den ultimative gyserfilm fan, og hun bliver tildelt spørgsmålet “Hvem er morderen i Friday the 13.” sidder alle os gyser freaks med svaret “Jason” og det er lige nøjagtigt det Casey svarer, men hun får dog hurtigt at vide, at hun har svaret forkert, det var et trick spørgsmål – Jasons mor er den rigtige morder. Vi ved nu, at det aldrig rigtigt var et spørgsmål om at blive fri for morderens spil, men derimod bare en del af legen. 


En must see film for enhver gyser fan

“Scream” er en af de første gyserfilm, jeg har set (og jeg har set virkelig mange) der kommenterer på den stereotype hovedpersons dårlige beslutninger om eksempelvis at løbe opad trappen i stedet for ud af hoveddøren med en morder i hælene. Dette gør at filmen sammen med dens hav af intertekstuelle referencer til andre gysere og dens enorme brug af meta, virker nytænkende og bliver til en must see film for enhver gyser fan. 

En sjov detaljer er at Wes Craven har gemt et lille easter egg, for hans fans. Pedellen spillet af instruktøren selv, som ses på skolen er iklædt samme tøj, som Freddy Krueger fra gyser mesterværket “A Nightmare On Elm Street” der også instrueret af Wes Craven.


Men hvis filmen er så gennemført god, hvorfor har jeg så kun givet den 3 ud af 5 stjerner? Jo, det er fordi, at filmens humor desværre ødelægger historien lidt for mig. Særligt Stu Machers rolle gør filmen en smule plat og useriøs. Humoren er klart indsat, for at tilpasse filmen til dens målgruppe: Teenagere. Hvilket på mange måder også giver mening, men jeg tror personligt, at filmen kunne nå endnu bredere ud end den allerede har, hvis der blev skruet lidt ned for humoren. Filmen er en slags parodi på gysergenren generelt, hvilket både gør den underholdende, men også lidt for “Scary movie” komisk en gang imellem.

På trods af filmens nogle gange forbi rammende humor og dens efterhånden mange år på banen er det en velfungerende film. De relaterbare karakterer, plot twistet og de filmiske virkemidler gør filmen spændende og indlevelsen af filmen let. Jeg ELSKER de mange intertekstuelle referencer til andre gyserfilm. De gør filmen særdeles underholdende for fans, som mig selv. Det er på baggrund af alt dette, at jeg kan sige filmen er en klar anbefaling og en must see film for alle gyser fans.

1 tanke om “Scream”

  1. Pingback: SCREAM – FRANCHISEN – Filmbucketlist

Skriv et svar