Saw franchisen

Saw franchisen

4 ud af 5 Stjerner

2004-2020

Instruktør: James Wan, Darren Lynn Bousman, David Hackl (mm)

Skuespillere: Tobin Bell, Shawnee Smith, Leigh Whannell

Kilde: : © Scanbox Entertainment A/S

DO YOU WANT TO PLAY A GAME?


Kort om franchisen

“Saw” er bygget op omkring den fiktive karakter John Kramer, bedre kendt som “The Jigsaw Killer” eller bare “Jigsaw”. “Jigsaw” udvælger ofre han mener har mistet livsglæden. Han udsætter dem, for farlige dødsspil, der tester deres vilje til at leve. Oftest via psykologiske eller fysiske tortur. Filmene følger politiets opklaring af mordene sideløbende med Jigsaws ofre der forsøger at komme levende gennem hans spil. Via. flashbacks får vi som seere baggrundshistorier på ofrene og senere hen også en forståelse af hvorfor John Kramer gør som han gør. “Saw” er en blodig, hårrejsende gyserfilm, der ikke er bange for at publikum væmmes. Filmene leger med seernes opfattelse af rigtigt og forkert. Vi skal som seere bedømme om vi synes de har fortjent at leve eller ej.


John Kramer arbejder som ingeniør. En dag bygger han en træ dukke, ved navn Billy for at overraske hans gravide kone. Billy spiller en central rolle i franchisen. Han bliver brugt til at informere Jigsaws ofre om det spil de er havnet i og spillets regler. Billy cykler på en rød cykel, der stammer fra John Kramers barndom. Det er en mekanisk dukke, som oftest kommer til syne på korte videoklip, en sjælden gang kommer han cyklende hen til ofrene. Dukken tilføjer en anden form for uhygge til film franchisen og på den måde kan “Saw” skræmme et endnu større seertal end, hvis dukken, ikke var med. 


“Saw” har en helt unik redigerings stil. Filmene gør brug af voldsomme jumpcuts og indimellem hvide glimt. Måden filmene redigeres giver dem en uhygge og underbygger franchisens mysterie. “Saw” har et ikonisk soundtrack, som spiller i alle filmene. Det er oftest det stykke musik, man hører når noget storslået bliver afsløret og seerne sidder tilbage målløse i franchisens mange twistede slutninger. 

I stedet for at skrive om alle Saw filmene har jeg beslutett at skrive om de første og nok også 3 bedste i filmserien. 


“Saw”

Resume

To mænd, Lawrence og Adam, der udadtil ikke ser ud til at have noget tilfælles, vågner op i et antipatisk industri badeværelse lænket til faldstammer i hver deres ende af rummet. De har ingen hukommelse om hvordan de er havnet der og kender ikke hinanden. Midt i rummet ligger en mand med et stort skudsår i hovedet og holder en diktafon. Da de trykker afspil på diktafonen er der en mørk stemme, der fortæller, at Lawrence skal slå Adam ihjel inden for otte timer, hvis han selv ønsker at overleve – ellers dør de begge. Rundt omkring dem er der placeret ledetråde til en tredje mulig vej ud.


“Saw” er en meget simpel og vellykket historie, som stammer fra en kortfilm. James Wan bruger psyken til at skræmme sine seere. Filmens historie er bygget op omkring et psykisk spil, hvor man sideløbende med hovedkaraktererne forsøger at løse Jigsaws “puslespil”. Jigsaws markere sine ofre ved at skære en puslespilsbrik i dem. En metafor for det sindssyge spil han placerer dem i. Og et puslespil er nok i virkeligheden den helt rigtige måde at beskrive filmene på. Vi skal som seer nemlig samle et puslespil  via. nutiden og de mange flashbacks i filmen. Det færdige puslespil vil fortælle os hvorfor Adam og Lawrence er havnet i Jigsaws spil og hvordan de kommer ud. Saw er en meget gennemtænkt film både fortællemæssigt og visuelt. Visuelt er det særligt værd at bemærke, at Adam er filmet med et håndholdt kamera og Lawrence er filmet med steadicam. Dette må være et bevidst valg fra James Wans side. Kameraet viser den tilstand karaktererne er i og deres personlighedstype. Adam er panikslagen, dermed det rystende håndholdte kamera. Lawrence er rolig og sikker på at han kan løse Jigsaws mysterium og komme ud derfra, dermed det rolige steadicam.  


SPOILER ALERT

“Saw” opnår via begrebet “Less is more” at skræmme sine seere på en psykologisk måde. Et eksempel på en scene, hvor dette fungerer rigtig godt er da Lawrence skærer sin fod af med en sav og kameraet kun viser hans ansigtsudtryk. Selvom man aldrig ser ham skære i selve foden, må man tage sig i ikke at kigge væk fra skærmen. Det føltes nærmest som om man, som seer kan føle smerten med ham.  Saws slutning er fuldstændig vanvittig og uforudsigelig – John Kramer aka Jigsaw viser sig at være den “døde” mand på gulvet, han rejser sig op og efterlader Adam spærret inde i rummet. På vejen ud siger han filmens sidste replik.

“Some people are so ungrateful to be alive, but not you, not anymore, game over” 

  • En replik der indeholder filmens budskab, men også efterlader seerne målløse. 

“Saw 2”
Kilde: : © Scanbox Entertainment A/S

Resume

Kriminalbetjent, Erik Matthews, efterforsker et grusomt mord, der lader ham til at tro, at Jigsaw igen er på færde. Alt imens efterforskning kører på fuld skrue er otte mennesker låst inde i et faldefærdigt hus og der er kun en vej ud, at spille Jigsaws spil.


“Saw 2” bruger samme visuelle stil, som 1’eren. De dystre mørke farver og det gule/grønne lys der får filmens locations til at føltes endnu klammere end de er. Saw 2 lader os dykke dybere ned i historien om Jigsaw. Jigsaw bliver spillet af Tobin Bell, som gør det intet mindre end fænomenalt. Hans skuespil er ifølge mig også bedst i 2’eren, det er her man for alvor får lov at mærke hvem han er og se ind i hans sindssyge sindstilstand. Udover Tobin Bell giver Donnie Wahlberg også en virkelig mindeværdig præsentation, som kriminalbetjenten, Erik Matthews. 


Filmens resterende skuespillere er middelmådige og klarer det ganske fint. Deres skuespil giver seerne et neutralt forhold til dem, hvilket gør man egentligt er lidt ligeglad med om de dør eller overlever. Faktisk tror jeg hellere jeg vil se dem dø på en ny kreativ og frastødende måde, som saw-filmene jo gør så fremragende. Ud af de otte mennesker, der er låst inde i huset og tvunget med i Jigsaws spil, ønsker man som seer kun at se Daniel Matthews, kriminalbetjent Erik Matthews søn overleve og måske lidt Amanda, fordi hun trods alt har et mysterie over sig. Der skruet op for kreativiteten og antallet af Jigsaws spil/fælder. Det ellers fede koncept “Less is more” er forsvundet og der er i den grad skruet op for blod og effekter. En af mine yndlings er da Amanda kastes ned i en høstak af nåle og hun må grave sig ned til en nøgle. Det er en særdeles ulækker og ubehagelig scene at se, men en meget kreativ en af slagsene. For mig er det nok filmens klammeste scene, fordi jeg selv har en frygt for nåle. Scenen kan ses herunder.


SPOILER ALERT

Det er Amandas anden gang i et Jigsaw spil og vi ved ikke meget om hende før filmens slutning. Igen slutter filmen med en stor afsløring, som man ikke har set komme. Amanda er Jigsaws lærling og hun er sat til at skulle fortsætte hans spil efter hans død. Hendes første offer har hele tiden været planlagt og det er selvfølgelig Erik Matthews, som er hoppet direkte i fælden. For at overleve Jigsaws spil må man følge reglerne og ikke fortolke for meget, men i stedet lytte til hvad han direkte siger. I denne film fortæller han gentagende gange, at Erik Matthew bare skal lade tiden gå ud og så vil han få sin søn i live. Da tiden er gået åbnes et pengeskab, som hele tiden har været i rummet og indeni befinder hans søn, Daniel sig. Desværre lyttede Erik ikke til reglerne og har nu i stedet bragt sig selv i fare uvidende om at hans søn lever. Kringlede, men utroligt gennemtænkt og uforudsigeligt. 


“Saw 3”
Kilde: : © Scanbox Entertainment A/S

Resume

Seriemorderen Jigsaw er døden nær og planlægger et sidste spil. Den sorgfyldte mand, Jeff, skal via. Jigsaws spil finde vejen til hans datters morder og lærer at tilgive ham. Samtidigt har Jigsaw fået hans “lærling” Amanda til at kidnappe sygeplejersken, Lynn, så hun mod tvang kan holde ham i live, indtil hans sidste spil er ovre og han kan forlade livet med fredfyldte tanker.


Efter de to forrige film skulle man, som seer gerne vide, at Jigsaw bogstaveligt talt fortæller karaktererne hvad de skal gøre for at overleve. Alligevel misser man igen Jigsaws pointe og bliver mildest talt blæst væk af de afsløringer der venter i slutningen. 

Jeg synes at det var fedt, at vi som seer får lov til at udforske Jigsaw og Amandas relation og samarbejde til grunden. De to karakterer klæder hinanden rigtig godt og da mange karakterer bliver skiftet ud i filmene er det rart at få et gensyn med disse to. Saw franchisens budskab om, at man skal lære at værdsætte sit liv og ikke bare tage det for givet udvikles i denne film.  Det handler nu ikke længere om kun at værdsætte sit eget liv og redde sig selv, men også om at tilgive andre for deres fejl og sætte pris på deres liv. Jeff kommer ansigt til ansigt med adskillige mennesker der er medskyldige i hans datters død og han må vælge mellem at straffe eller tilgive dem. Saw 3 indeholder en af de klammeste fælder på film. Timothy Youngs legemer er spændt fast og begynder at tviste rundt, således at hver eneste knogle i hans krop brækker. Da vi kommer til hovedet og det langsomt og pinefuldt begynder at dreje rundt, kan man som seer næsten ikke bærer at se mere. 


1 tanke om “Saw franchisen”

  1. Pingback: 5 Gyserfilm (og franchises) af James Wan du som gyser fan ikke må gå glip af – Filmbucketlist

Skriv et svar