Analyse af La La Land

La La Land

5 ud af 5 stjerner

2016

Instruktør: Damien Chazelle

Manuskript af: Damien Chazelle

Medvirkende: Emma Stone, Ryan Gosling, John Legend, J.K. Simmons


La La Land

I 2016 udkom Damien Chazelles nyfortolkede musical “La La Land”. Filmen er en hyldest til tidligere musicals og blev en kæmpe succes med sine 14 oscar nomineringer.

Damien Chazelles “La La land” fra 2016 følger Mia, en aspirerende barista, som drømmer om at blive succesrig skuespillerinde og Sebastian, en ambitiøs jazzpianist, som jagter drømmen om selv en dag at blive ejer af en jazzklub. Mia har været til utallige auditions i håbet om at få en karriere i spotlysets skær, men uden held. Sebastian, foragter moderne musik, men er nødsaget til at spille det på ”Lipton ́s”, hvor han arbejder som pianist. Deres veje krydses og kærligheden vokser mellem de to idealister. Men lige så hurtigt som kærligheden spredes, skilles den igen, da deres drømme bliver vægtede højere end kærligheden.


Musicalen som genre

Musical genren opstod i 1920érne som et blandingsprodukt, en klon af flere genrer. Den indeholder elementer fra mange beslægtede kunstarter, som f.eks. det klassiske drama, moderne dans og operetten. Genren har sit udgangspunkt i dialogen, men når den blandes med sang, musik, dans og scenografi opstår der et sansebombardement som forstærker og underbygger fortællingen.

Musicals på film har ikke “scene musicalens” nærhed og direkte kontakt til publikum, men til gengæld er der ingen fysiske begrænsninger og store tekniske muligheder. Via filmiske virkemidler som greenscreens, kameravinkler og dramatisk klipning, kan instruktøren styre seerens fokus og skabe et unikt univers.

Genren bevæger sig mellem to verdener: fantasien og virkeligheden. I “La La Land” kommer fantasien eller drømmene særligt til udtryk, i scenen hvor hovedpersonerne Sebastian spillet af Ryan Gosling og Mia spillet af Emma Stone besøger “Griffith Observatory”. Tyngdekraften ophæves, mens karaktererne danser sig op i stjernerne.

Når Virkeligheden eller hverdagen afløser fantasien, følger vi parrets daglige kampe i forsøget på at opfylde deres drømme og ambitioner. Et eksempel på denne kamp er Mias mange forgæves auditions.

Damien Chazelles “La La Land” gemmer på mange intertekstuelle referencer også kaldet intermeta. To iøjnefaldende inspirationskilder til disse referencer er den amerikanske Meta musical “Singing in the rain” fra 1952 og den melodramatiske musical “Les parapluies de Chérbourg” fra 1964.


“Singing in the rain”

Resume

“Singing in the rain” bygger på det klassiske plot, hvor de to hovedpersoner forelsker sig på trods af deres forskellige sociale baggrunde. De kæmper mod omverdenens forventninger og fordomme, men ender alligevel med at få hinanden.



“La La Land” har klare til paralleller “Singing in the rain”.

I begge musicals har protagonisterne store drømme, ambitioner og passion for deres fag. Men der er også et sammenfald mellem protagonisternes karaktertræk, eksempelvis fremstår de mandlige hovedroller indledningsvis selviske, for senere at støtte de kvindelige hovedroller i deres kamp om succes.

Mest iøjnefaldende er scene referencerne til den ikoniske “regndans scene” fra “Singing in the rain” hvor Don spillet af Gene Kelly, i en rus af forelskelse stepdanser og svinger sig omkring en lygtepæl –

og til La La Land” udgaven, hvor Sebastian, ligeledes stepdanser og svinger sig om en lygtepæl mens han og Mia danser og synger hittet “A Lovely Night”. Der ses også flere sammenfald af scenernes baggrunde, idet La La Land” kopierer de flotte skumrings baggrunde, hvor himlen fremstår i lilla og røde nuancer.

Fælles for musicalerne er desuden det grundlæggende Meta aspekt. “Singing in the rain” gør kraftigt brug af adrassatmeta og filmsprog Meta. Der bliver brugt adrassat meta, da skuespillerne gang på gang bryder den “fjerde væg” ved at skabe øjenkontakt med seerne. Filmsprog Meta kommer til udtryk gennem filmens bevidste tydeliggørelse af at der bliver lavet en film i filmen. Dette ses blandt andet via en synliggørelse af rekvisitter. “La La Land” har en mere varieret brug af Meta og bruger adskillige af de syv Meta fiktionsformer.


“Les parapluies de Chérbourg”

Resume

“Les parapluies de Chérbourg” handler om den smukke Genevieve, som arbejder i moderens paraply forretning. Genevieve er forelsket i den charmerende Guy og de drømmer om at blive gift. Men Genevieves mor har andre planer for sin datter og hun forsøger at få Genevieve gift med Roland Cassard, som er en velhavende diamanthandler. Da Guy bliver indkaldt til militærtjeneste, opdager Genevieve at hun er gravid og af økonomiske årsager ender det med at Genevieve modstræbende gifter sig med diamanthandleren. Der skal gå mange år før Guy og Genevieve ved en tilfældighed mødes igen.

“Les parapluies de Chérbourg” er instrueret af Jacques Demy og var Damien Chazelles store inspirationskilde til “La La Land”. “Les parapluies de Chérbourg” er en af de få musicals, hvor der udelukkende er en sunget dialog. Musicalen foregår generelt i et pastelfarvet univers, som Chazelle har ladet sig inspirere af. Begge musicals benytter musicalens klassiske genrekonventioner og skildre de velkendte temaer: ulykkelig kærlighed, det moderne karrierer menneske og socialrealismen. Protagonisterne har adskillige sammenfald. Eksempelvis drømmer begge mandlige hovedkarakterer om at starte en virksomhed. En lille fin reference til “Les parapluies de Chérbourg” er at Mia navngiver sin karakter Genevieve i sit one-woman-show.

Filmenes dramaturgiske forløb er næsten identiske og kan indsættes i berettermodellen.


Berettermodellen (sammenligning af “Les parapluies de Chérbourg” & “La La Land”

Anslag

Musicalens anslag indfanger seernes opmærksomhed.
I “Les parapluies de Chérbourg” anslag vises et utal af personer der går med farverige paraplyer.


I “La la lands” anslag bliver seerne introduceret til filmen via. en uendelig lang bilkø, hvor karakterer bryder ud i en spontan dans og sang.

Præsentation

Præsentationerne er seerens introduktion til protagonisterne.
I “Les parapluies de Chérbourg” præsenteres seeren for Guy og Genevieve i værkstedet og paraplyforretningen. Hovedpersonerne har indledt et forhold. I “La la land” præsenteres seeren på tilsvarende vis til Sebastian og Mias gennem deres arbejdspladser. Deres første møde er da Mias henvender sig til Sebastian, som blankt afviser hende.


Uddybning

Under uddybningen introduceres seeren for den spirende romantik mellem protagonisterne.
I “Les parapluies de Chérbourg” udvikles forholdet mellem Genevieves og Guy, på trods af moderens forbud, når de ses i smug og overvejer et hemmeligt bryllup.
I “La la land” mødes Mia og Sebastian igen til en fest, som bliver begyndelsen på deres romantiske forhold.


Point of no return

Point of no return er begyndelsen til enden for de romantiske forhold.
Dette indtræder i det øjeblik, hvor de mandlige protagonisternes stik imod deres egne drømme, forsøger at tilpasse sig omverdenens forventninger.
I “Les parapluies de Chérbourg” modtager Guy en indkaldelse og skriver under for at tage i krig, og vinde Genevieves hjerte og hendes mors tilladelse.


I “La La Land” bliver Sebastian tilbudt et job, som han ender med at tage pga. en telefonsamtale han overhøre mellem Mia og hendes mor. Mias mor tror ikke på at Sebastian kan forsørger parret og han føler sig derfor tvunget til at skrive under på en ansættelseskontrakt.


Konfliktoptrapning

Store omvæltninger fører til en konfliktoptrapning, da parrene gradvist mister kontakten. I “Les parapluies de Chérbourg” adskiller krigen parret, og kontakten er vanskelig at opretholde.
I “La La Land” tager Sebastian på turne og parret glider langsomt fra hinanden.

Klimaks

Klimakset markerer protagonisternes endelige brud.
I “Les parapluies de Chérbourg” mister Genevieve efterhånden kontakten helt til Guy og da moderen rammes af økonomiske problemer, føler Genevieve sig presset til at gifte sig med diamanthandleren, for at redde deres forretning.
I “La La Land” vælger Sebastian at tage til et photoshoot fremfor Mias one-woman-show, hvilket medfører at parret går fra hinanden.


Udtoning

I udtoningen vises karakterernes liv efter bruddet.
I “Les parapluies de Chérbourg” har Guy stiftet familie og ejer sit eget værksted.
Da Geneviève og deres fælles datter tilfældigt møder Guy, afviser han dem.


I “La La Land” har Mia stiftet familie, da hun og hendes nye mand ved et tilfælde besøger Sebastians Jazzklub, ser de hinanden igen for første gang i mange år.


Genrekonventioner

“La La Land” opfylder samtlige af musicalens genrekonventioner. Helt centralt er musikken, sangen og dansen der optræder mange gange undervejs i filmen. Desuden har sangene, som genrekonventionen også siger til formål at fremhæve de centrale temaer og karakterernes følelser. Sangene er overordnet set fortolkende og parafraserende, idet de understøtte filmens handling. Sangen “City of stars” forekommer flere gange i filmen og er et eksempel på den parafraserende musik. I “City of stars” synger Sebastian og Mia om deres første møde og om hvordan deres øjne åbnes op, som en realisering af hvordan de kan opnå deres drømme.

“The Dream Ballet”

Damien Chazelle leger med musicalens genrekonventioner på en helt ny og inspirerende måde. Han hiver eksempelvis fat i hovedelementerne: musik og dans og forvandler dem til noget helt nyt og spændende. Dette er “the dream ballet” et bevis på. “The dream ballet” er gentagne gange blevet brugt i klassiske musicals fra 50-60erne. Chazelle bruger balletten i ordets forstand, nemlig som en drøm. I filmens slutning har han placeret en indstilling, hvor Mia og Sebastian danser “the dream ballet”, men i en filmisk stil inspireret af Disneys musical “Beauty and the beast”, hvor følelsesregisteret er skruet helt op med filmiske virkemidler. Ved at lave en sådan indstilling opnår Chazelle at bruge musicalens sansebombardement og indtryksmættede pauser på en fornyet måde, der rækker helt ind til seernes hjerter.

Epiloguen

Ligeledes har filmens komponist, Justin Hurwitz nyfortolket den obligatoriske epilogue der altid finder sin vej ind i musicals. Justin Hurwitz har sammensat filmens tidligere musik til en og på den måde skabt et nyt stykke musik, som er blevet til filmens epilogue.

Epiloguen indeholder mange følelser og efterlader seeren rørt med et tidsløst stykke musik. Epiloguen understrejer filmens pointe om at musik ikke alene kan gå ind og gøre hverdagen kønnere, men helt konkret ændre vores liv og verdens gang. Musik er som Damien Chazelle selv siger “The most powerful storytelling tool” (se video) og det går han i den grad ind og beviser med “La La Land”, hvis musik er særdeles gennemkomponeret.

Musicals inddrager ofte kendte musikere, dette gør “La La Land” også. Den populære popmusiker John Legend spiller Sebastians barndomsven, Keith. Filmen udnytter John Legends rolle, Keith til at blande musikgenre på ny. Musikgenrerne blandes, da Sebastian spiller Jazz, filmens gennemgående musik er klassisk instrumental musik og John Legend spiller en helt tredje genre, poppet rock. Dette gør at filmen rækker ud til flere seere, idet popmusik er de unges genre og jazz er for de ældre. Desuden er der formentligt nogen, der udelukkende ser filmen på grund af John Legend.


Setting

Settingen er generelt en stor del af musicalgenren. I “La La Land” er settingen – L.A blevet forvandlet til en tidsløs, magisk og farverig by. Byen spiller en central rolle for filmen og er blevet kaldt for en af hovedrollerne af Chazelle selv. L.A er rammen om filmen og fungere som en drømmefabrik, hvor illusionerne og magien finder sted. “La La Land” udnytter sang, dans og setting på en ny og anderledes måde. Nemlig til at beskrive den karakterdrevne dramaturgi. Mias udvikling ses eksempelvis gennem sangene og settingen. Settingen er begyndelsen af filmen meget farverig, men som Mia modner ændrer farverne sig. Særligt Mias værelse og tøj går fra at være proppet til med hysteriske farver til de mere basic farver, som hvid og sort.


Symbolik

”La La Land” balancere mellem en fantasi og realistisk verden. Fantasiverdenen kommer særligt til udtryk gennem den gennemgående blå og lilla farvelade. Blå symbolisere harmoni, kærlighed og drømme, mens lilla symboliserer en klarhed, kreativitet og mystik. Farverne passer perfekt ind i fortællingen. Den blå farve optræder eks. i “Griffith observatory”, da Sebastian og Mia er på deres første date og danser blandt stjernerne. Et andet eksempel er at Mia er iklædt lilla, da hende og Sebastian sidder ved klaveret og synger “City of stars” .

Musicalen er opdelt i årstider. Disse årstiders symbolik har en væsentlig betydning for filmen. Eksempelvis bruges vinteren til at præsentere hovedkarakterens kedelige liv. Foråret er derimod en tid, hvor blomster begynder at springe ud og perioden symbolisere begyndelsen af Mia og Sebastians forhold. Sommeren symboliserer kærligheden og glæden. Dette harmonerer godt med, at det er her karakterernes forhold for alvor blomstre. Efteråret symboliserer forurolighed og adskillelse, det er i denne tid Sebastian er på turne og går glip af Mias one-woman-show. Vinteren symboliserer også fødsel og i slutningen af filmen vises en fødsel af karakterernes nye drømmeliv.


Intertekstuelle referencer

I den moderne musical er det blevet særdeles populært at referere til tidligere musicals, dette udnytter “La La Land”. Filmens liste over intertekstuelle referencer er uendelig lang. Der refereres blandt andet til ”Funny face”, ”Le Ballon Rouge”, ”Broadway Musical”, ”Singing In The Rain” og ”Les Parapluies De Chérbourg”. Tilsammen skaber de mange referencer noget helt nyt og magisk. Damien Chazelle har ikke bare kopieret settingen, men ladet sig inspirere af de mange tidligere musicals. Eksempelvis slutningen af Les parapluies de Chérbourg, hvor man som seer forestiller sig hvordan filmen kunne have endt. Den tanke har Damien Chazelle leget med og kreeret slutningen i “La La Land”, som både snyder seeren til at tro at Sebastian og Mia er endt sammen og giver dem billeder på hvad filmen kunne have været. Chazelle har valgt at sløjfe den obligatoriske lykkelige slutning på film.


En hyldest til filmverdenen

Damien Chazelles nyfortolkede version af en musical “smider” genren ind i det virkelig liv og bruger filmen til at beskrive universelle og tidsløse temaer. Temaer som kærlighed, realitet kontra drømme. På den måde formår han at lave en tidløs film. “La La Land” er en hyldest til filmverdenen. Med dens utallige brug af intertekstuelle referencer får seerne en effekt af at de træder ind i en tidsmaskine og ser alle de gamle musicals på ny. Dette må siges at være en af filmens største bedrifter.

Kort sagt opnår Damien Chazelle at skabe en tidsløs film, hvis sange efterlader en plads i seernes hjerter. Den nyfortolkede måde at bruge genrekonventionerne på og det kolossale brug af intertekstuelle referencer skaber et højere seertal, idet der er elementer fra både den gamle og nye musik-og filmkultur.


Filmen kan købes her: La La Land – film

2 tanker om “Analyse af La La Land”

  1. Pingback: De 10 bedste romantiske film fra 10erne – Filmbucketlist

  2. Pingback: De 10 bedste film baseret på musik

Skriv et svar