5 Kortfilm fra OFF20

5 Kortfilm fra OFF20

I anledningen af dette års OFF. Kommer dette speciel indlæg. Du kan se alle filmene via. Offstream – https://offstream.dk/. Det koster 89kr og giver adgang til alle konkurrence filmene fra dette år og de forrige år. PIIIST du kan også deltage i konkurrencen om et abonnement på vores fb side.

Før jeg går igang med at liste 5 gode kortfilm fra dette års OFF, vil jeg lige sætte på plads, hvad OFF er:

O – Odense

F – Film

F – Festival

Odense Film Festival er Danmarks internationale, Oscar-kvalificerede, kortfilmsfestival og er desuden en af Danmarks ældste filmfestivaler. Hvert år i uge 35 bliver OFF afholdt i hjertet af Odense. Festivalen skiller sig ud fra andre, idet dens medarbejdere består næsten kun af frivillige hænder, som brænder for film og har en helt særlig lidenskab til festivalen. På trods af Covid-19 bliver OFF også afholdt i år! Dog med særlige forhold. Da der blandt andet ikke er plads til ligeså mange folk, som der plejer at være, er der blevet oprettet en streaming tjeneste, hvor alle kortfilmene vil ligge og årets shows vil blive livestreamet. Du kan læse meget mere om festivalen på – > https://filmfestival.dk/#.


I Dare You

Resume: To piger er alene hjemme. De beslutter sig for at udfordre hinanden i forskellige uhyggelige og væmmelige tests. Hvem er modigst? Det tager dog hurtigt fart og snart er udfordringerne ikke så uskyldige, som de først virkede…

“I Dare You” fortjener en plads på listen for sin leg med gyser elementer, filmiske virkemidler og klipning.

“I Dare You”. FOTO: Joao de botelho


Flicker
“Flicker”. FOTO: Kevin Minogue

Resume: Danny er en udadvendt ung mand, som går i byen, har det sjovt og slår sig løs som alle andre på sin alder. Men Dannys liv sættes på pause, og alt forandres på et splitsekund for ham efter et voldeligt overfald på en natklub. Danny er nu en skygge af sig selv og forsøger desperat at komme igen. Vigtige emner tages op og udfolder sig i nært rørende nuancer og lækre musikalske svingninger og i et utroligt højt tempo.

-OFFstream.dk

“Flicker” tager et svært emne op og formår at fortælle sine seere, hvordan en angstlignende tilstand føles via. et flot kamera arb og gode skuespillere.


Ida
“Ida”. FOTO: Mikkel Find

Resume: Ida er fortællingen om det virkelige monster der lurer i den lille piges soveværelse. Nogle gange er det monster ikke noget fantasien finder på, men en uhyggelig og fantasifuld projektion af virkeligheden.

-OFFstream.dk

“Ida” blander fantasien med realisme på en original måde. Det er en kreativ og original fortælling der lykkedes meget flot.


Dummy
“Dummy.” FOTO: Ugnius Tuleikis

Resume: En rekonstruktion af en forbrydelse har aldrig virket mere nøgtern og intens. En kvindelig efterforsker befinder sig iblandt en gruppe mandlige betjente og en enkelt koldblodig morder.

-OFFstream.dk

“Dummy” er en kortfilm i krimi genren, som opfylder mange af krimiens kriterier og efterlader seeren med spørgsmål og undren – Fed slutning.


I Never Left You Alone
“I Never Left You Alone” FOTO: Gina Ferrer

Resume: En mor og hendes datter vender tilbage til moderens barndomshjem for at rydde og sælge det. Men skeletter gemmer sig i skabene, og hemmeligheder begynder at vise sig i skyggerne; alle kommer de fra en skjult og traumatisk fortid, som den voksne datter kun husker i glimt fra sin barndom.

-OFFstream.dk

En imponerende og MEGET vellykket kortfilm. Smuk fortalt via. filmiske virkemidler, klipning, symbolik og fotografi. Den fortællemæssige stil er flot understøttet af filmens soundtrack.

1 tanke om “5 Kortfilm fra OFF20”

  1. OFF er bare en mega fed festival. Både er filmene alle sammen gode og interessante, men så er miljøet som frivillig derinde varmt og kærligt, og det kan anbefales til alle der har mulighed for at deltage! =)

    Og så en fed liste, der virkelig viser hvad OFF kan byde på!

Skriv et svar