IT

IT

5 ud af 5 stjerner

2017

Instruktør: Andrés Muschietti

Medvirkende: Bill Skaarsgård, Sophia Lillis, Finn Wolfhard, Jaeden Lieberher

2017 Warner Bros. Entertainment Inc. and Ratpac-Dune Entertainement LLC. All rights reserved.

Resume

Det er sommer 1989 i den lille by Derry. Over sommeren forsvinder børn sporløst. Blandt de forsvundne børn er Bills lillebror Georgie. Da politiet opgiver eftersøgningen af Georgie, dedikerer Bill og hans venner sommeren til at finde ham, men i stedet finder de en uhyggelig klovn, der udpeger dem som dens næste ofre. 


Åbningssekvens

Året er 1988. 7-årige Geogies begejstring mærkes helt tæt på. Hans storebror, Bill har lavet en papirbåd til ham. Udenfor regner og blæser det, men det stopper ikke lille Georgie i at gå ud og lege med hans nye papirsbåd. Iført et gult regnsæt er Georgie nem at følge, som han spæner efter papirsbåden. Papirsbåden bliver revet med strømmen og falder ned i kloakken. Georgie bøjer sig ned for at få fat i båden, men det er helt mørkt. Op af mørket dukker en hvid malet klovn frem og lokker Georgie helt tæt på…

Anmeldelse

“IT – Chapter one” har en af de mest effektive og brutale åbningssekvenser set på film. Historien udvikler sig til en rørende, nostalgisk og charmerende fortælling om 7 børns opvækst og venskab. Det er en særdeles uhyggelig Stephen King filmatisering og nok også den bedste gyser adaptation jeg har set. Der er rettet op på alle fejlene fra miniserien. Der er gået 27 år fra miniserien udkom til filmen og det er præcis ligeså lang tid, som der går mellem Pennywise dukker op. En fed detalje der synes at virke symbolsk. Et slags ekko. 


“My grandfather thinks this town is cursed, that all the bad things that happened in this town are because of one thing, an evil thing.”


Frygt

Filmen udforsker mange forskellige former for frygt. Vi følger 7 børn, som sammen danner klubben “The Losers Club”. Filmen fortæller de 7 børns frygt og formår at bevare fokusset herpå. Du lærer således kun karakterenes hjemmeliv at kende, hvis det er relevant for deres frygt. 

Beverly er et godt eksempel på dette. 

Hendes mor er død og hun bor alene med hendes far, som misbruger hende. Hendes far er bange for at Beverly bliver voksen og efterlader ham alene. Berverly er bange for faderens reaktion, når han finder ud af at hun er ved at blive voksen. Hele hendes liv er påvirket af det der foregår derhjemme. I scenen der viser Beverlys frygt frem, kan hun høre børn der snakker i vasken på hendes badeværelse, da hun læner sig ned for at lytte, sprøjter det op med blod. Et symbol på menstruation og at blive voksen. 


Filmens crew

Andrés Muschietti gør et exceptionelt job, som instruktør på denne film. Hans udgave af IT følger bogens bedste sider og de mindre gode er sorteret fra. Bill Skaarsgård er meget uhyggelig som klovnen Pennywise. Hans smil, øjne og stemme gør ham helt rigtig til rollen. Pennywises makeup og CGI er desuden meget imponerende lavet. Børneskuespillerne spiller alle fænomenalt. De virker meget troværdige i rollerne og er gode til at tilføje en dybde til karakterene.

2017 Warner Bros. Entertainment Inc. and Ratpac-Dune Entertainement LLC. All rights reserved.

Filmens soundtrack er både smukt og ildevarslende. 

Du kan lytte til det her:


“We all float down here.”

“IT”

IT er ikke alene en skræmmende gyserfilm, hvor vi nærmest ingen pauser har mellem de uhyggelige scener. Filmen er også meget mere end en gyser. Den byder på komik (og ikke den parodiske) og adskillige vigtige tematikker, heriblandt – familiedrama, venskab, at gå fra barn til voksen og et vigtigt budskab om at vi er stærkere sammen end hver for sig. Filmen leger med vores opfattelse af gys på en creepy, men også til tider komisk måde. Det ses blandt andet, da børnene står foran 3 døre i det “hjemsøgte hus”. På dørene står der: Not Scary At All, Scary & Very Scary. De må nu finde ud af om det er bogstaveligt eller modsat? Jeg tildeler filmen 5 ud af 5 stjerner for dens imponerende måde at blande vigtige tematikker, budskaber og komik med et hæsblæsende gys. 

2 tanker om “IT”

  1. Pingback: De 15 bedste gyser film fra 10erne – Filmbucketlist

  2. Pingback: De 20 bedste film baseret på bøger

Skriv et svar