Galt eller genialt? 10. genfortolkede eventyr på Disney +

I anledningen af den nye streamingtjeneste Disney + har jeg samlede 10 genfortolkede eventyr på en bucketliste. Sorteret efter årstal. Om det er galt eller genialt at genindspille disse er op til den enkelte person. Selv er jeg splittede, da jeg bliver forventningsfuld og glæder mig hver gang en ny kommer til, men det er dog ikke alle filmene lever op til de gamle eventyrs magi.

Lad os diskutere. Kommenter opslaget – Er Disneys genfortolkede eventyr: Galt eller Genialt?


The Lion King (2019)

Resume

Løveungen, Simba, skal til at overtage sin fars plads, som løvernes konge. Alt bliver dog vendt på hovedet, da kongens bror, Scar, myrder kongen, for selv at overtage hans plads. Simba ledes skræmt og forvirret ind i en skov, hvor han møder sine to kommende bedstevenner, vortesvindet Pumba og surikanten Timon. Simba bliver stor, men fortiden er ikke glemt og snart må han vende tilbage til løverne og kæmpe om pladsen som konge.

Aldrig har jeg set så imponerende animation før. På dette grundlag alene, bør man se filmen. Ser man bort fra at dyrene taler og synger, ville man tro at dette var et dyreprogram. Waow.


Dumbo (2019)

Resume

Et cirkus, der er ved at lukke ned, får et mægtigt comeback, da en elefantunge, Dumbo, lærer at flyve med sine enorme ører. Men da en ny investor overtager styringen i cirkuset, opdager de at han har en mørk og skummel plan med Dumbo.


The Nutcracker And The Four Realms (2018)

Resume

Clara, modtager en mystisk boks, som indeholder en gave fra hendes afdøde mor, men hun mangler nøglen. I søgen efter nøglen, føres hun ind i en fortryllet verden, der er opdelt i fire riger. Sammen med magiske væsner fra verdenen, tager hun på en rejse mod det fjerde rige, hvor nøglen måske befinder sig.

Filmen byder på smukke kostumer og ægte jule stemning.


Beauty And The Beast (2017)

Resume

En selvoptaget og smuk prins, forvandles til et skræmmende udyr, der kun kan brydes af ægte kærlighed. Da den smukke, Belle, besøger slottet, må prinsens hushjælpere, der også er forvandlet til diverse redskaber, hjælpe romancen med at danne sin vej.

En mere moderne fortolkning af eventyret. Vi stifter bekendtskab med flere grufulde punkter såsom pestens udbredelse. Dog bliver filmen aldrig så magisk, som den animerede og The beast bliver en tan for mærkelig at se på.


The Jungle Book (2016)

Resume

Menneskeungen, Mowgli, bliver væk hjemmefra. Han møder panteren, Bagheera, som hjælper ham med at finde tilbage. På hans vej møder han bjørnen, Baloo, som lærer ham om betydningen af venskab. Rejsen til menneskernes landsby er dog ikke uden farer, for inde i skoven gemmer sig også en stor og farlig tiger.

Endnu engang smukt animerede. Total nostalgi. En smugle mere uhyggelig og mørk end den originale, men man kan ikke andet end at blive glad, når man møder Baloo og sangen “Det Rent Og Skært Nødvendige” synges.


Petes dragon (2016)

Resume

En 10 årig forældreløs dreng, flygter fra sin værge ind i skoven, hvor han møder en kæmpestor, grøn drage. Sammen med en 11-årig pige beslutter han sig for at lære alt der er at vide om dragen.


Cinderella (2015)

Resume

En forældreløs pige, askepot, efterlades hos en ond stedmor og hendes to modbydelige døtre. Da de en dag bliver inviteret til bal på slottet, hvor prinsen skal udpege sin kommende hustru. Møder askepot en god fe, som giver hende, en chance for at deltage i ballet, ved at forvandle hendes beskidte klæder til en yndig blå kjole og et græskar til en karat. Hun skal blot huske at fortryllelsen ophæves ved midnat…

En film der rammer hjertet med dens smukke budskab. Som fan af Askepot kommer jeg til at kede mig lidt, da der ingen nye elementer er i filmen. Det er blot en genindspilning af det gamle eventyr.


Maleficent (2014)

Resume

Fortællingen bag eventyret om Tornerose. Om en heks, der engang var en fe, som fik stjålet sine vinger. Som hævn kastet hun en forbandelse på kongens nyfødte prinsesse Aurora – På hendes 16 års fødselsdag vil hun stikke sig på en torn og falde i en dyb søvn, som kun et ægte kærligheds kys kan bryde. Men er Maleficent så ond, som i den historie vi kender? Der er to sider af alle historier.

“Maleficent” er min yndlings af Disneys genfortolkede eventyr. Filmen gemmer på uforudsigelige elementer, smukke kostumer, magisk CGI og godt skuespil.


Alice In Wonderland (2010)

Resume

19-årige Alice falder ned i et hul og havner i en eventyrlig verden, som hun som barn troede var en drøm. Den eventyrlige verdens beboere har ventet hende længe, en profeti har nemlig spåede at Alice kan bekæmpe den onde røde dronnings brutale regime.

Et spændende og tidløst eventyr for både voksne og børn. Flot CGI, imponerende skuespil og smukke kostumer. Johnny Deep spiller særligt fortræffeligt, som “The Mad Hatter” og Helena Bonham Carter imponerer som “The Red Queen”. Ægte Tim Burton stil.


101 Dalmatians (1996)

Resume

Cruella De Vil er besat af pelse og da Pongo og Perle får et pragtfuldt kuld af hvalpe, beslutter hun sig for at stjæle dem og bruge deres pels til at lave jakker af.

En af de lidt ældre genfortolkninger. En ganske underholdende, humoristisk og rørende familiefilm.


4 tanker om “Galt eller genialt? 10. genfortolkede eventyr på Disney +”

  1. Jeg mener hælder mere til at Disney laver nye originale eventyr. Hvorfor bruge tid på at se de gamle, når vi kan få noget nyt?

    1. Hvorfor bruge tid på de nye, når de gamle er mere hyggelige? De nye “live-action” er bare en genudgivelse i et nyt format. #pengemaskine Change my mind!

      1. Jeg ELSKER personligt at få et gensyn med mine gamle yndlingsfilm. Mange af dem har jeg ikke set i årevis og føler magien ved at se Disney film som barn bliver genopvækket, når jeg ser dem i “menneskeudgave” som voksen. Det er spændende at se hvad de gør ved filmene, mega fedt! selvom det ikke altid lykkedes.

  2. Jeg er helt enig, Emilie – Synes det er SÅ hyggeligt at se de fantastiske historier blive gengivet – og nej for mig er det ikke det samme som tegnefilmen, som vi jo ikke må glemme håndværket bag – Men jeg ELSKER de fleste Live-action fordi de giver nyt liv og nogle gange ny fortolkning af et eventyr som man er vokset op med.

Skriv et svar