Home Alone

5/5

Instruktør: Chris Columbus

Medvirkende:  Macaulay Culkin, Joe Pesci, Daniel Stern 

Genre: Komedie, Familiefilm

Spilletid: 1t og 43min

Resume

Da 8-årige Kevin ved en fejl efterlades alene hjemme henover julen, må han beskytte sit hus mod et par indbrudstyve, der har planer om at bryde ind.

Anmeldelse

En velfortalt og underholdende film for hele familien

“Home Alone” er en velfortalt og underholdende film for hele familien. Det er en enormt populær julefilm, som vises flere gange i Tv ét hvert år og det er dermed også svært at skrive noget nyt om den. Men her er mine tanker..

Filmen skiller sig ud fra andre jule familiefilm, da den kan nydes ligemeget af både voksne og børn. Det kan den særligt fordi voksne vil lade sig underholde af de valg Kevin træffer og børn vil lade sig inspirere af dem. Desuden har filmen, den charmerende Macaulay Culkin i hovedrollen. Macaulay Culkin spiller meget troværdigt og imponerende. Hans rolle i denne film har formået at blive et ikon og et idol for mange børn. Generelt har filmen et ganske tilfredsstillende cast. 

Beundringsværdig redigering

“Home Alone” er redigeret beundringsværdigt. De små pauser, som normalt ville blive skåret fra, styrker derimod denne film enormt meget og giver en bedre indsigt i karakterenes tanker. Den instrumentale musik passer umådeligt perfekt til billederne og sætter en stemning for sine seere.

Filmens popularitet

En af grundende til denne film er blevet så stor, er de relaterbare replikker og karakterer. Vi har alle haft følelsen af at “hade” vores forældre eller søskende i et par dage. Eller tænkt at man langt hellere ville bo alene. Det kommer altså ikke som et chok at 8-årige Kevin slår sig løs og gør alt det han normalt ikke må, da han efterlades alene hjemme. 

Sjovest og mest kreativt er dog de fælder han sætter for indbrudstyvene. De er originale. Godt fundet på!

“Home Alone” er en film jeg ser næsten hver jul og det er en film jeg vil blive ved med at se hver jul. Hvis du endnu ikke har set den, så grib fjernbetjeningen og kom igang. Det kan kun gå for langsomt.