The Nightmare before Christmas

3.5/5

Instruktør: Henry Selick

Medvirkende: Danny Elfman, Chris Sarandon, Catherine O’Hara 

Genre: Animation, Familiefilm, Fantasy

Spilletid: 1 t 16min

Resume

Den mægtige skeletmand keder sig i sin gamle skræmme-rutine. En dag støder han på en mystisk portal der fører ham ind i en verden fyldt med glæde og julestemning. En modsætning af den hverdag han lever i, hvor uhyggen fylder dagene ud. Hjem vender han med en ny tro og en helt særlig mission – Han vil give julemanden en lille ferie.

Anmeldelse

“The Nightmare Before Christmas” er skrevet og tegnet af Tim Burton. Det ser man tydeligt. Stemningen og animationen er en helt særlig i hans film. Denne film er muligvis hans bedste og mest populære og med god grund til det. Filmen bevæger sig på en hårfinlinje mellem gyset og børnefilms genren. Et træk, der senere er blevet lidt af et kendetegn for Burton. Denne historie er utraditionel på en fed måde, den har mange fede filmiske effekter, modsætninger og et skønt lille budskab. Den er en smugle uhyggelig og jeg vil derfor fraråde den for børn under 10 år. Særdeles original og god underholdning dagen før juleaften.