Gremlins

3.5/5

Instruktør: Joe Dante

Medvirkende: Zach Galligan, Phoebe Cates, Howie Mandel, Corey Feldman

Genre: Gyser, Fantasy

Spilletid: 1t og 47 min

Resume

Da Billy Peltzer får en helt særlig julegave af sin far – et lille loddent og nuttet væsen, ved navn Mogwai. Men med Mogwai kommer et stort ansvar og en gruppe regler der SKAL følges:

1. Mogwai skal holdes væk fra lys.

2. Han må ikke blive våd.

3. Og den tredje og vigtigste – Han må aldrig blive fodret efter midnat.

Da en ulykke hænder og Mogwai rammes af vand, starter den næste evolution af det mystiske væsen og det er langt fra så sødt og nuttet, som før.

Anmeldelse

“What a wonderful life” møder “The Birds”

“Gremlins” skiller sig ud fra andre julefilm, idet den blander modsætningerne hygge og uhygge. Filmen kredser rundt om en knap så opfindsom kærlighedshistorie mellem den unge Billy, spillet af Zach Galligan  og den smukke Kate spillet af Phoebe Cates. “Gremlins” kan minde om en blanding af “What a wonderful life” fra 1946 – grundet dens vinkel på kærligheden og Alfred Hitchcocks “The Birds” – på grund af dens uhyggelige uventet side. 

Selvom kærlighedshistorien er knap så nytænkende, så er det stadig en ganske original film, som mange i dag vil kalde for en klassiker. Dette kommer af de tilsyneladende små nuttede væsner kaldet “Gremlins”, deraf filmens titel. Disse væsners design blev så populært at der blev solgt tusindvis af merchandise formet efter dem. 

The Gremlins

Den første af disse væsner vi møder er “Mogwai”, da Billys far køber den af en mystisk mand. Navnet “Mogwai” er langt fra tilfældigt. Det er kinesisk og betyder “Dæmon”, “Djævel” eller “Ond ånd”. En lille ledetråd til væsnets udvikling. 

Hurtigt efter Billy har fået gaven, skifter han dens navn til “Gizmo”. Ligeledes har ordet “Gizmo” en betydning. Det betyder nemlig “Forkælet” og “Nuttet”, hvilket passer godt til dens karakter.

Stadig en velfungerende film 36 år efter premieren

Jeg må indrømme at jeg først i år fik set denne Spielberg klassiker. Dog er jeg meget imponeret over at den stadig 36 år efter premieren holder. Dens CGI (Visuelle effekter) er velfungerende og usynlige – den lever med andre ord op til nutidens teknologiske standarder.