FIGHT CLUB

FIGHT CLUB

3  ud af 5 Stjerner

1999 

Instruktør: David Fincher 

Manuskript: Jim Uhls

Fortælling af Chuck Palahniuk

Skuespillere: Brad Pitt, Edward Norton, Helena Bonham Carter, Jared Leto


“You are not special. You’re not a beautiful and unique snowflake. You’re the same decaying organic matter as everything else. We’re all part of the same compost heap. We’re all singing, all dancing crap of the world.”

Resume

Jack lever et ensformigt, trættende og meningsløst forbrugerliv. På hans søgen efter livsglæde og en måde at give følelserne frit løb på, melder han sig til diverse terapigrupper for kræftramte, hvor de alle har brug for en skulder at græde ved. En dag møder han en mystisk kvinde ved navn Marla Singer. Jack føler at hun invadere hans privatliv og der går ikke længe før hans søvnløse nætter vender tilbage. Ved et tilfælde støder Jack ind på en fyr ved navn Tyler Durden. Han er nihilist og en total modsætning af Jack. De to mænd danner sammen den hemmelige “Fight Club”, som igen gør livet værd at leve. Hypen omkring “Fight Club” vokser og Tyler overtager magten og kontrollere klubben ensidigt. Pludseligt ændres Tylers intentioner med klubben og en chokerende overraskelse venter Jack.

5 gode grunde til at se “Fight Club”

Denne anmeldelse indeholder spoilers, så hvis du endnu ikke har set Fight club, kan du læse 5 gode grunde til at se filmen herunder:

  1. Fight Club er en kultklassiker – Den adskiller sig fra mange andre film med dens overraskende plot twist og måde at blande humor og tragedie. 
  2. Filmen indeholder et vigtigt budskab, som vil blive ved seerens side længe. 
  3. Brad Pitt og Edward Norton spiller fænomenalt, som de to hovedkarakterer i filmen. 
  4. David Finchers tydelige effekt på filmen og dens plot gør alene filmen værd at se. 
  5. En vanvittig afslutning og et storslået plot twist.

SPOILER ALERT

Vores hovedkarakter står på rullebåndet i lufthavnen. Mens en fortællerstemme lyder: 

“If I could wake up in a different place, at a different time, could I wake up as a different person?”

I en travelling skifter kameraet retning fra vores fortæller til Tyler Durden. 

Jeg betragter mig selv, som en opmærksom seer, som spotter de fleste “clues”. Alligevel overrasker det mig, at jeg først efter filmen, spotter denne scene. Filmens plot bliver foræret på et sølvfad og jeg så det slet ikke. Det var lige foran øjnene på mig. 

Og det er nøjagtigt det David Fincher ønsker med filmen. Et slags skjult budskab: Åben øjnene og se hvad der er lige foran dig. 

Filmiske virkemidler

Jeg er vild med David Finchers detaljeorientering. Særligt måden der klippes på i Fight Club. Filmen gør brug af subliminal klipning. Subliminal betyder underbevidst. Det er et frame der indsættes ind imellem filmens indstillinger. Det er så kort at øjet kun lige når at opfatter, at der var noget, men ikke hvad. I “Fight Club” bruges disse, som et hint til filmens plot twist – Jack lider af skizofreni. De subliminale klip er frames af Tyler Durden og de kan tolkes, som en overgang når Jack bliver til Tyler.

Filmen er propfyldt med små ledetråde om Jacks skizofreni: Søvnløsheden, subliminal klipning, Tyler Durden der altid siger “vi” og aldrig “jeg”, de drømmeagtige billeder og illusioner vores hovedkarakter ser, og ikke mindst karakteren – Marla. 

“Fight Club” er en fuldstændig crazy film. Filmens jeg-fortæller snakker direkte til seerne, en slags moderne metafiktion, der får os seere til at tænke over, at vi ser en film. Filmens plot twist giver handlingen og karaktererne en helt ny dybde. I flashbacks afsløres det at Jack og Tyler er en og samme karakter. De sidste 30 – 40 min af filmen er helt sikkert mine yndlings. Her kan man, som seer tydeligt mærke, at der ligger noget og lurer under overfladen, hvilket gør filmen mere spændende.

“Fight Club”

Jeg ELSKER afslutning på denne film. Dog må jeg være ærlig og sige at den første halve time derimod var enormt langsommelig. Jeg følte mig ikke spor underholdt, men måtte derimod holde fast i troen om, at filmen ville udvikle sig til det bedre. Jeg tror delvist grundlaget for dette er, at vi bliver introduceret for en kedelig hovedkarakter. Først efter den halve time, får hovedkarakteren, Jack, en dybde og seernes følgende interesse. Når det så er sagt, så er det en vellykket film med en fed visuel stil og et genialt plot twist – som jeg vil mene er blevet et karaktertræk for David Fincher. Filmen har en genial måde at komme ud med sin budskaber på. I stedet for at overlade filmen til indirekte at vise budskabet, er den ikke bleg for også direkte at overlade hovedkarakteren til at kigge i kameraet og henvende sig til seeren med sine opfattelser om det “moderne” samfund og menneske.

“Fight Club” skal bedømmes på dens helhed og ikke alene på de første 30 min og det gør at den er aldeles værd at se. 

1 tanke om “FIGHT CLUB”

  1. Pingback: 5 David Fincher film du ikke må gå glip af – Filmbucketlist

Skriv et svar