E.T.

E.T.

5 ud af 5 stjerner

1982

Instruktør: Steven Spielberg

Manuskript af: Melissa Mathison

Skuespillere: Drew Barrymore, Henry Thomas, Erika Eleniak, C. Thomas Howell


Resume

10 årige Elliot bor med sin mor, bror og søster i en lille californisk by. Elliot er en ensom skilsmisse dreng, som har svært ved at trives. En dag får han et uventet besøg, da et rumvæsen dukker op i familiens skur. Han er et elskeligt, lille og overraskende intelligent væsen, som er blevet væk fra sit rumskib og nu befinder sig 3 millioner lysår hjemmefra. Elliot navngiver sin nye ven E.T. og gør det til sin mission at hjælpe ham tilbage til hans hjemplanet. E.T. kan ikke tåle at være på jorden for længe, så Elliot må gøre alt hvad der står i hans magt for at sende ham hjem hurtigst muligt. Men kan E.T. nå hjem inden videnskabsmænd og sygdom indhenter ham?


En enestående og vigtig film

E.T. er en enestående film med en hel del vigtige fortællinger heriblandt: En alene mor der forsøger at opdrage sine tre børn, børn der har tillidsproblemer med voksne og ikke mindst en smuk skildring af et venskab på tværs af alle grænser. Elliot er tydeligt påvirket af sine forældres skilsmisse. Efter skilsmissen har han kun tillid til en voksen, sin mor, det ses gennem replikker og filmiske virkemidler. Elliots mor er nemlig den eneste voksen vi ser i fuld figur. De andre voksne er filmet i silhuetter eller fra hoften og ned indtil vi møder Keys. 

“ET…Phone…Home. …”

Bred målgruppe

E.T. er på papiret en børnefilm, men dens målgruppe er meget bredere, da den både virker underholdende for børn og voksne. Filmens børneskuespillere heriblandt: Henry Thomas og Drew Barrymore spiller forrygende. De formår at få både grin og tårer frem i alle. Henry Thomas var uden tvivl den rigtige til at spille Elliot. Herunder kan du se hans imponerende skuespil til auditionen.

Mine yndlingsscener i filmen (SPOILER ALERT)

Det er alt dette der er med til at gøre E.T. til en af de mest ikoniske og tidsløse Spielberg film. Jeg vil særligt fremhæve to scener. Den mest kendte er selvfølgelig scenen, hvor Elliot redder E.T. og de cykler mod rumskibet. Det er en fantastisk scene, fordi den får sine seer til at sidde med en klump i halsen indtil cyklen pludseligt flyver og man føler sig lettet og glad på deres vegne. En særdeles fremragende action og spændingsfyldt scene. 

Den anden scene jeg vil fremhæve er i en helt anden boltgade. E.T. går på udflugt derhjemme og drikker sig fuld. Denne scene er både komisk og mindeværdig, fordi det også er her vi som seere første gang forstår E.T. og Elliots særlige forbindelse. Vi ser hvordan Elliot bliver beruset i skolen, da E.T. drikker derhjemme.


Et smukt soundtrack

Filmens musik er desuden vigtig at nævne. Det er et smukt soundtrack af John Williams, som de fleste kender (også dem som muligvis ikke har set filmen). Du kan lytte til det på linket.

E.T. er en unik og beundringsværdig film. Det er min yndlings Spielberg film og jeg vil til hver en tid anbefale den. Filmen indeholder tidsløse temaer, troværdigt skuespil, vidunderlig musik og en original historie der appelerer til både humor og tårer. Hvis du er voksen og derfor ikke har ville se filmen, så frygt ej – E.T. er både en børne og voksen film. 

1 tanke om “E.T.”

  1. Pingback: 5 Storslåede film af Steven Spielberg – Filmbucketlist

Skriv et svar