De 10 bedste science fiction film fra 10erne

Science fiction film foregår oftest i et eventyrligt miljø og ude i en fjern fremtid. Hvor de før i tiden var en måde at udforske, hvad der kunne ske teknologisk i fremtiden, har 10ernes science fiction film budt på mange samfundsmæssige og sociale spørgsmålstegn. Oftest handler filmene om rejser i rummet, nye teknologiske opfindelser (robotter, cyborg mm), krig og udslettelse, et socialteksperiment eller drømmen om at se noget der engang fandtes: Dinosaurer. Du kan læse om mine 10 yndlings science fiction film fra 10erne herunder. De er sorteret efter årstal.


1. Alita: Battle Angel (2019)

3 1/2 ud af 5 stjerner

Instruktør: Robert Rodriguez

Medvirkende: Rosa Salazar, Christoph Waltz, Jennifer Connelly, Keean Johnson

Spilletid: 1t og 56 min

Du kan se filmen på: Youtube, Viaplay


Resume

I året 2563 har en fatal krig efterladt jorden i ruiner. Dr. Dyson Ido finder til sin store overraskelse resterne af det der viser sig at være en kvindelig cyborg. Det lykkedes ham at give hende en ny krop og sammensætte hende på ny. Da cyborgen “Alita” vågner, har hun ingen hukommelse om hvem hun er, og hvordan hun er havnet der. Der venter hende en lang rejse, som gemmer på overraskende afsløringer fra fortiden.

Køb filmen her: Alita – battle angel – BluRay


2.Passengers (2016)

4 ud af 5 stjerner

Instruktør: Morten Tyldum

Medvirkende: Jennifer Lawrence, Chris Pratt, Michael Sheen, Laurence Fishburne

Spilletid: 1t og 56 min

Du kan se filmen på: Youtube


Resume

Ombord på et rumfartøj der skal transportere en stor gruppe mennesker fra en planet til en ny, vækkes Aurora Lane og Jim Preston fra deres dvale 90 år for tideligt. Med ingen chancer for at gå tilbage i dvalen, må de finde ud af, hvad de skal stille op med en livstid i rummet. Samtidigt begynder rumfartøjet at eskalere og hele fartøjets besætning er dermed i farer. Det er nu op til Aurora og Jim at redde dem selv og de sovende medpassagerer.

Køb filmen her: Passengers – dvd


3.Her (2016)

4 ud af 5 stjerner

Instruktør: Spike Jonze

Medvirkende: Joaquin Phoenix, Scarlett Johansson, Chris Pratt, Amy Adams

Spilletid: 2t og 6min

Du kan se filmen på: Youtube


Resume

I en fremtid, der ikke virker langt væk, forelsker en ensom forfatter sig i et operativt system, som er designet til at tilfredstille alle hans behov, men hvordan skal systemet hjælpe ham med at komme over hans forelskelse?


4.Arrival (2016)

4 ud af 5 stjerner

Instruktør: Denis Villeneuve

Medvirkende: Amy Adams, Jeremy Renner, Forest Whitaker, Michael Stuhlbarg

Spilletid: 1t og 58min

Du kan se filmen på: Youtube


Resume

12 Gigantiske rumskibe lander rundt omkring i verden. Louise Banks, professor i sprogvidenskab leder et elitehold af efterforskere til at komme i kontakt med de mystiske besøgende. I håbet om at afsløre mysteriet træffer hun et valg der ikke alene kan tilintetgøre hende selv, men hele menneskeheden.

Køb filmen her: Arrival – dvd


5.Jurassic World (2015)

4 1/2 ud af 5 stjerner

Instruktør: Colin Trevorrow

Medvirkende: Bryce Dallas Howard, Chris Pratt, Irrfan Khan, Nick Robinson

Spilletid: 2t og 4min

Du kan se filmen på: Youtube


Resume

22 år efter den originale Jurassic Park fejlede, åbner en ny forlystelsespark, kaldt “Jurassic World”. Efter mange års gen research, lykkedes det en gruppe videnskabsmænd at genskabe en ny og opgraderet version af Tyrannosaurus Rex. Men da den nye dinosaurus bryder ud af sit bur, er det op til videnskabskvinden, Claire og en dinosaurus træner, Owen at redde øen og alle dens besøgende.

Køb filmen her: Jurassic World – dvd


6.The Martian (2015)

3 1/2 ud af 5 stjerner

Instruktør: Ridley Scott

Medvirkende: Matt Damon, Jessica Chastain, Kate Mara, Chiwetel Ejiofor

Spilletid: 2t og 31 min

Du kan se filmen på: Youtube


Resume

Under en mission til Mars, er Astronaut Mark Watney antaget død og efterladt tilbage af hans crew. Da Watney vågner og finder ham selv strandet alene på den ubeboede planet, må han samle de få redskaber han kan finde og bruge sine evner som ingeniør til at sende et signal til jorden om at han stadig er i live, samtidigt med at han må finde en kilde til mad og vand.

Køb filmen her: The Martian – dvd

Baseret på bogen af samme navn.


7.The Maze Runner (2014)

3 1/2 ud af 5 stjerner

Instruktør: Wes Ball

Medvirkende: Dylan O’Brien, Thomas Sangster, Kaya Scodelario, Ki Hong Lee

Spilletid: 1t og 53min

Du kan se filmen på: Youtube


Resume

Thomas vågner op med hukommelsestab, ude midt i en lysning omringet af høje vægge og en flok jævnaldrende drenge. Ingen kender til hvor, hvorfor og hvordan de er havnet i fangenskab, men hver morgen åbnes en port i væggen og en labyrint kommer til syne. Udvalgte drenge forsøger at finde en vej ud gennem labyrinten, men ingen har nogensinde overlevet en nat derinde. Da Thomas sendes ind i labyrinten overlever han ikke alene en nat, men finder også et spor der kan være altafgørende for deres fremtid. Nu er det op til drengene at beslutte om de vil blive i fangeskab eller tage kampen op og finde deres vej gennem den farlige labyrint.

Køb filmen her: The Maze Runner triologi – dvd

Baseret på bogen af samme navn.


8.Interstellar (2014)

4 ud af 5 stjerner

Instruktør: Christopher Nolan

Medvirkende: Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Jessica Chastain, Michael Caine

Spilletid: 2t og 49min

Du kan se filmen på: Youtube, Netflix


Resume

I en fjern fremtid, hvor jorden er ved at løbe tør for ressourcer og alt liv nærmer sig en ende, går en gruppe af forskere sammen med en familiefar, som har en baggrund som pilot og ingeniør, for at udføre menneskehedens vigtigste mission: Rejse ud i galaksen og undersøge om menneskene har en fremtid på en anden planet.

Køb filmen her: Interstellar – dvd

Du kan læse en anmeldelse af filmen her: Interstellar


9.Divergent (2014)

3 1/2 ud af 5 stjerner

Instruktør: Neil Burger

Medvirkende: Shailene Woodley, Theo James, Ansel Elgort, Miles Teller, Kate Winslet

Spilletid: 2t og 19 min

Du kan se filmen på: Youtube, Netflix,


Resume

I et dystopisk fremtidssamfund, hvor samfundet er inddelt i fire fraktioner, må alle teenagere vælge hvilken fraktion de vil tilhøre resten af livet. Tris Prior vælger et drastisk og farligt valg der overrasker alle. Hun må nu gå gennem en farefuld konkurrence for ikke at blive fraktionsløs. De skal blandt andet gennem en intens psykisk test, der sætter spor i dem alle, men Tris har et hemmeligt våben, hun er Divergent, hvilket betyder at hun ikke passer ind i en specifik fraktion, men dem alle. Divergents er eftersigende farlige og finder nogen ud af Trishes hemmelighed vil de slå hende ihjel. Det er nu op til Trish at opretholde en fredfyldt facade og komme gennem testen uden at vække mistanke hos hendes elskede og fjender.

Baseret på bogen af samme navn.


10.Hunger games (2012)

4 ud af 5 stjerner

Instruktør: Gary Ross

Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Woody Harrelson

Spilletid: 2t og 23 min

Du kan se filmen på: Youtube, Netflix


Resume

I en dystopisk fremtid er nationen, Panem, inddelt i 12 distrikter og et hovedkvarter. Hvert år skal to udvalgte unge repræsentanter deltage i et dødsspil på nationalt tv. Delvist for underholdningen og delvist for at undgå overbefolkelse på jorden. I det 24. Spil bliver 16 årige Katniss’ yngre søster, Prim, udvalgt som distrikt 12s kvindelige repræsentant, men Katniss melder sig som frivillig, for at redde sin søster. Sammen med Peeta og repræsentanter fra andre distrikter, der har trænet op til spillet hele deres liv, må Katniss gøre sit bedste for at overleve og vinde spillet, så hun kan komme hjem til sin mor og lillesøster.

Baseret på bogen af samme navn.

Køb filmen her: The Hunger Games – 1-4 box set – BluRay


4 tanker om “De 10 bedste science fiction film fra 10erne”

  1. Det er tydeligt at se, at genren som helhed næsten har ændret sig til en form for samtidskritik og dystopisk socialrealisme, fremfor den eventyrgenre det engang var. Spændene udvikling!

  2. Fantastisk liste! Sci-Fi bliver bedre og bedre med årene. Alita: Battle Angel var god, men den kunne godt have været bedre, men der kommer jo også flere, tænker jeg. Da den som sagt lagde op til en mere 😛

    1. Jeg er ret glad for de gamle “Terminator” film, men ellers synes jeg helt sikkert, at science fiction er den filmgenre der har den største og fedeste udvikling. Alita: Battle Angel er med på listen pga. dens imponerende teknologiske udvikling (som man jo oftest møder i James Cameron film). Avatar er nok den mest banebrydende.

Skriv et svar