The Curious Case of Benjamin Button

The Curious Case of Benjamin Button

3 ud af 5 stjerner

2008

Instruktør: David Fincher 

Manuskript: Eric Roth, Robin Swicord

Skuespillere: Brad Pitt, Cate Blanchett, Taraji P. Henson, Tilda Swinton


Life can only be understood looking backward. It must be lived forward.”

Resume

Urmageren Hr. Gateau får til opgave at konstruere et ur der skal hænge på banegården. Da han mister sin søn i 1. verdenskrig, konstruere han uret til at gå baglæns med budskabet, at de der er døde i krigen nu kan vende hjem igen. Da uret slår sit første slag bliver en dreng ved navn Benjamin Button født, men han er ikke et helt almindeligt barn. Tværtimod er han født gammel og ældes baglæns. En dag møder Benjamin den smukke Daisy og forelsker sig i hende. Men kan kærligheden varer ved når Daisy bliver ældre og Benjamin yngre?

“The Curious Case Of Benjamin Button” & “Forrest Gump”

“The Curious Case Of Benjamin Button” er en sød og til tider trist historie med en smuk tematik og et stærkt budskab. Filmen diskuterer livet, døden og kærligheden i alle former og faser. Hvis du er helt vild med “Forrest Gump” eller elsker David Finchers dybe forunderlige historier, så skal du helt sikkert se “The Curious Case Of Benjamin Button”. De to film har både tematikker og budskaber til fælles. 

En uigenkendelig Brad Pitt

Filmens visuelle og tekniske side er virkelig flot. Brad Pitt som Benjamin Button er næsten ikke til at kende i forklædning, som den gamle mand med et ungt sind. Makeuppen, kostumerne og brugen af de visuelle effekter gør, at vi som seer på intet tidspunkt af filmen, stiller spørgsmål til historien om drengen i en gammel krop. Hans ydre udvikling gennem filmen er så vild, at man nærmest må tage sig selv i ikke at tro, at filmen er filmet på mange år. 

Benjamin Buttons lange forudunderlige liv

Soundtracket styrker filmen. Det har en tone for hver situation Benjamin kommer i, i løbet af hans lange liv. Filmens historie er smuk og for det meste underholdende, men det sker dog til tider, at den kan føltes lidt langtrukkent og kedelig. Filmen er næsten 3 timer lang og det kommer derfor ikke som et chok, at den til tider er langsommelig. Jeg vil mene, at vi godt kunne have været foruden nogle scener. Blandt de smukke scener i filmen er åbningsscene, som ret hurtigt slår genre og tematikker fast, og filmens afrunding der elegant slutter filmen af med et budskab om, at vi alle har en skæbne og døden blot er en del af livet. 

Jeg vil anbefale denne film til “Forrest Gump” fans og til de filmelskere, der søger en film med lidt mere på hjertet. Jeg har valgt at give “The Curious Case Of Benjamin Button” 3 ud af 5 stjerner, da det er en anderledes og smuk film på både den visuelle side og den fortællemæssige side. På grund af filmens til tider langsommelige fortælling, som rummer historien af hele Benjamin og Daisys liv, får filmen ikke mere end de 3 stjerner. 

2 tanker om “The Curious Case of Benjamin Button”

  1. Pingback: 5 David Fincher film du ikke må gå glip af – Filmbucketlist

  2. Pingback: De 10 bedste fantasy film

Skriv et svar