Avatar

 Avatar

 4 ud af 5 stjerner

2009

Instruktør: James Cameron

Manuskript af: James Cameron

Skuespillere: Zoë Saldaña, Sam Worthington, Sigourney Weaver, Stephen Lang


Resume

Jordens ressourcer er ved at være opbrugt, så menneskeheden beslutter sig for at lede efter nye mineraler på andre planeter. En af de planeter, hedder Pandora. På Pandora gemmer sig et kostbart mineral, kaldt “unobtanium”. Desværre befinder minerallet sig under Pandoras befolkning, na’vi- folket. En flok videnskabsfolk har opfundet en måde, hvorpå de kan transportere deres sjæl ind i en avatar og på den måde lærer na’vi-folket at kende. Planen lykkedes dog først, da en pensioneret marinesoldat bliver sendt ind i en avatar. Hans mission er at finde en måde at forhandle med na’vi-folket eller i værste tilfælde erklære krig, så menneskene kan opsamle de dyrebare mineraller.


En visuelt betagende film

Avatar er en visuelt betagende film. James Cameron har skabt et helt nyt univers, en slags fantasiverden, hvor alt kan lade sig gøre. Denne verden byder på et helt nyt folk, na’vi-folket. De er store blå menneskelignende væsner med gule øjne, lange haler og fladtrykte kattelignende næser. De bliver i filmen et billede på indianere eller måske nærmere et afrikansk stammefolk, som er truet af de hvide “himmelfolk”. Disse væsner, har også fået tildelt sig et helt nyt sprog og et ganske imponerende et af slagsen. Der er ikke spare på noget på denne nye planet, alt er designet ned til mindste detalje. Planeten er dækket til med mystiske træer, svævende gopler, svævende bjerge, dinosaurer lignende fabeldyr, 4 måner og meget mere.


Pandora er en vidunderlig smuk verden og en klar modsætning til menneskenes opholdssted i filmen. For hvor Pandora er fyldt med natur og er smukt og farvestrålende, så er menneskenes farvet med grålige nuancer og fyldt med højteknologiske apparater. Disse højteknologiske apparater er desuden også virkelig kreative. Få kreationer kan genkendes fra Camerons andre film, heriblandt den menneskestyret robot, som vi også møder i Aliens. Jeg kunne snildt gå igang med at skrive om filmens ton af referencer til Camerons andre film og hans inspirationskilde i blandt andet ”Star Wars”, men jeg vil lade det være op til seeren at finde disse, for det er faktisk ganske underholdende. 


Filmen består af 40% live optagelser og hele 60% computeranimation. Udover det fremragende og banebrydende teknologi, så har filmen også et flot og gennemarbejdet persongalleri. 

“One chapter ends, another begins”

Jack Sully

Jack Sully er pensioneret marinesoldat, som sidder i kørestol efter en ulykke. Han gennemgår en af de vildeste transformationer på film og ikke kun fordi han bliver til en avatar, men også fordi han i begyndelsen fremstår træt, deprimeret og lettere ligeglad. Da hans DNA bliver blandet med de indfødtes og han bliver til en avatar, kan han pludseligt gå og løbe igen. Ikke nok med det, så finder han meningen med livet og kærligheden, da han møder Neytiri Nazachema. Hun lærer ham at værdsætte alle levende væsner og blive “i et” med dem. En slags genfundet naturreligion. 

Avatar

Avatar er en særdeles vellykket film. Dens teknologi og computeranimationer er opsigtsvækkende. Hans nye og velskabte verden bør opleves af alle. Jeg kan slet ikke vente med at blive en del af denne verden igen, når Avatar 2 udkommer til næste år. Der er kun tilbage at sige at “The king of the world” er vendt tilbage efter 12 år – Se filmen.


1 tanke om “Avatar”

  1. Pingback: 5 Banebrydende film af James Cameron – Filmbucketlist

Skriv et svar