Anmeldelse af The Haunting Of Bly Manor

★★★★

2020

Instruktør: Mike Flanagan

Medvirkende: Victoria Pedretti, Amelie Smith, Kate Siegel, Oliver Jackson-Cohen, Henry Thomas


Resume

Da et ungt par på tragisk vis dør og efterlader deres to børn, hyres en barnepige til at komme og tage sig af dem. Et job der kræver at hun flytter ind i deres palæ og samarbejder med de andre tjenestefolk. Men alt er ikke så fredfyldt og godt som det først virker, under palæets smukke facade gemmer sig skræmmende hemmeligheder om dets tidligere beboere og ikke mindst nuværende.


“Da jeg kom til episode 5 blev stemningen i serien så intens og uhyggelig at jeg måtte tage mig selv i at sætte serien på pause og tage en dyb indånding før jeg fortsatte.”


Efter 1 års ventetid er Mike Flanagan atter tilbage med en ny serie i “The Haunting Of..”universet. Sæson 1 (The Haunting Of Hill House) tog seerne med storm og blev kaldt den bedste gyserserie nogensinde, en påstand jeg støtter op omkring. Derfor bliver man som fan både angstfyldt og spændt når en ny sæson udgives, men det er der slet ikke nogen grund til. “The Haunting Of Bly Manor” er en spændende og endda også en endnu mere uhyggelig fortælling end s1.

Den genkendelige underlægningsmusik fører os let og elegant ind i en ny fortælling, og også introen er i samme stil, som den vi før har set i s1: Æstetisk, smuk og fyldt med mysterier. Historien er lidt længe om at komme igang og er generelt langsommelig med andre gyser genrekonventioner end man måske havde forventet, men dette må man ikke lade sig snyde af. Fra første scene af kommer spørgsmålene krybende, men først da vi sammen med hovedkarakteren, Dani Clayton, bliver ledt ind på lokationen, Bly Manor palæet og møder børnene Flora og Miles Wingrave starter de store mysterier. Mørket ligger sig og pulsen begynder at galoperer og pludseligt finder man sig selv ude på kanten af sofaen. Jo længere ind i serien man kommer, jo mere uhyggelig bliver den.

Den skarpe seer vil holde et øje åbent for baggrunden, hvor der oftest er en skygge, et spejlbillede eller en mærkværdigt bevægelse. Men man skal være vågen for selv i en bunke med dukker, kan der gemme sig en ubuden gæst.

THE HAUNTING OF BLY MANOR (L to R) VICTORIA PEDRETTI as DANI in THE HAUNTING OF BLY MANOR Cr. EIKE SCHROTER/NETFLIX © 2020

Ligesom “American Horror Story” har instruktøren valgt at hive nogle få skuespillere fra den forrige sæson ind. Et valg jeg selv var lidt skeptisk over, da jeg følte mig meget tilknyttet til karaktererne i “The Haunting Of Hill House” og frygtede jeg fortsat ville se dem som karaktererne i s1. Men jeg tog stor fejl.

Victoria Pedretti spiller endnu engang fortræffeligt og er med hendes nye hår og accent slet ikke til at kende. Oliver Jackson-Cohen genkender man, men grundet hans fremragende skuespil, lærer man hurtigt at se ham som Peter fremfor Luke. Også de nye skuespillere spiller virkelig godt. En af seriens helt stærke sider er uden tvivl det særpræget skuespil.

Serien gemmer på diverse referencer til Flanagans andre værker heriblandt selfølgelig også “The Haunting Of Hill House” – og ligesom denne vil jeg nyde at se serien igen, så jeg kan få øje på alle de ting jeg først ikke så.

Selvom jeg må indrømme at jeg bedre kan lide historien i “Tha Haunting Of Hill House”, er jeg stadig meget imponeret. Da jeg kom til episode 5 blev stemningen i serien, så intens og uhyggelig at jeg måtte tage mig selv i at sætte serien på pause og tage en dyb indånding før jeg fortsatte.

Men “The Haunting Of Bly Manor” er mere en blot en skræmmende fortælling. Serien byder også på romance og på vigtige budskaber om livet. Det er en serie der både kan få dig til at skrige og græde. Og jeg elsker det.

Anmeldelse af Sæson 1: The Haunting Of Hill House.

Skriv et svar