5 Gyserfilm (og franchises) af James Wan du som gyser fan ikke må gå glip af

1.The Conjuring franchisen (2013-2020)

(Består af: The Conjuring, Annabelle, The Nun)

“The Conjuring franchisen” er en ide af James Wan, baseret på ægteparret Ed og Lorraine Warrens sager. Ed og Lorraine var paranormale efterforskere. Ed Warren var kunstner og dæmonolog, Lorraine Warren var clairvoyant og havde en særlig evne der gjorde hun kunne kontakte ånder. De skabte sammen et museum, hvor de placerede dæmoniske artefakter fra deres paranormale sager, så de aldrig ville se dagslys igen. “The Conjuring franchisen” kan sammenlignes med “Marvel”. I Marvel universet findes både crossover film, hvor alle karaktererne slår sig sammen (Avengers) og film der går i dybden med hver enkelte karakter. Det samme er tilfældet i “The Conjuring franchisen”. Filmene “The Conjuring”, “Annabelle”, “The Nun” kan ligesom superheltene fra Marvel, stå hver for sig, men er også forbundet. Forbindelsen afsløres oftest i slutningen af filmen, hvis ikke den er åbenlys. “The Conjuring franchisen” er efter min mening en af de bedste gyserfilm franchises, måske også den bedste i vor tid. Filmene udkommer ikke i tidsmæssig rækkefølge. Du kan læse anmeldelser af filmene i deres tidsmæssige rigtige rækkefølge ved at trykke ind på franchisen.


2. SAW franchisen (2004-2020)

“Saw” er bygget op omkring den fiktive karakter John Kramer, bedre kendt som “The Jigsaw Killer” eller bare “Jigsaw”. “Jigsaw” udvælger ofre han mener har mistet livsglæden. Han udsætter dem, for farlige dødsspil, der tester deres vilje til at leve. Oftest via psykologiske eller fysiske tortur. Filmene følger politiets opklaring af mordene sideløbende med Jigsaws ofre der forsøger at komme levende gennem hans spil. Via. flashbacks får vi som seere baggrundshistorier på ofrene og senere hen også en forståelse af hvorfor John Kramer gør som han gør. “Saw” er en blodig, hårrejsende gyserfilm, der ikke er bange for at publikum væmmes. Filmene leger med seernes opfattelse af rigtigt og forkert. Vi skal som seere bedømme om vi synes de har fortjent at leve eller ej.


3. Dead Silence (2007)

Byen Ravens Fair har været plaget af grusomme dødsfald, lige siden dukkeføreren, Mary Shaw, blev myrdet. En lokal beboer, Jamie Ashen, får tilsendt en af Mary Shaws dukker og finder kort efter sin kone myrdet. Jamie bliver hurtigt hovedmistænkt for mordet på sin kone og ser ingen anden mulighed end at vende tilbage til sin fødeby, for at lære mere om den frygtindgydende legende om Mary Shaw og finde ud af, hvorfor man ifølge et børne digt, ALDRIG skal skrige når man ser hende…


4. Insidious franchisen (2010-2018)

Elise Rainer har altid haft en særlig evne der lader hende se og kontakte ånder. Sammen med de to teknikere Tucker og Specs starter hun et paranormal efterforsknings firma, der hjælper mennesker der er ramt af hjemsøgelser og besættelser. Film franchisen startede ud som en low budget film serie, men blev hurtig populær blandt seerne. 


5. Lights out (2016)

Rebecca har gennem hele sin opvækst set og oplevet uforklarlige ting i barndomshjemmet. Når mørket lagde sig og lyset gik ud, kunne hun aldrig vide sig sikker på, hvad der var virkeligt og hvad der ikke var. I en tidlig alder flyttede hun hjemmefra i håbet om at kunne efterlade barndommens traumer bag sig. Nu oplever hendes lillebror, Martin, de samme uforklarlige ting. Denne gang kan Rebecca ikke flygte, hun må tilbage til barndomshjemmet og opklarer mysteriet, før det igen bliver mørkt og alle er i fare. 

Skriv et svar